Mosaik – dit eget personlige design

Mosaiklys er for alle . . . lille som stor. Hvis man ikke har helt så megen tålmodighed, er det en oplagt idé at lave mosaiklys. Alle kan finde ud af at lave mosaiklys og det er en sjov aktivitet med hyggeligt samvær. De ældste hjælper de mindste så selv en 2-årig kan komme hjem med sit eget lys. De lidt mere kreative kan også lege med forme og farver.

Se her hvordan man støber mosaiklys:

I begynder med at vælge en af vores mange forme og nogle voksplader fra vores store udvalg af farver. Derefter skal de farverige plader skæres ud og fordeles smukt i de fine forme. Til slut hældes der voks ned omkring de farvestrålende lag og daner det færdige lys, der nu bare mangler at hærde og så er klar til at komme med hjem.  På den måde får man sit helt eget lys, der er unikt og lige som man vil have det.